En forklaring bag wikiers styrke i denne sammenhæng tror jeg er at de indbyder til at fokusere på enigheder frem for uenigheder. Ikke forstået på den måde at alle skal kunne blive enige om alt — det kan man netop endnu sjældnere når det gælder ‘wiked problems’ — men forstået på den måde at det ofte vil være mest frugtbart at forsøge at finde fælles løsninger på problemer når man fokuserer på hvor langt hen ad vejen man er enige frem for hvor mange andre ting man er uenige om.

En wiki handler på en eller anden måde om at skabe en fælles ytring mellem dem der skriver, hvor mange andre kommunikationsredskaber nemt lægger mere op til at folk fokuserer mest på deres egne meninger og kæphæste når de skriver eller udtaler sig.

Jeg kommer til at tænke på en mulig brug af wiki-formatet som Professor i retorik Christian Kock foreslog da vi diskuterede vores specialeprojekt med ham: Sæt to politiske modstandere til at skrive et fælles dokument om en given problemstilling for at se hvilke ting de rent faktisk kan blive enige om. Det kunne være et sjovt eksperiment som et forsøg på alternative formater i et politisk debatklima der lidt for ofte lægger op til unuanceret mudderkastning. Og det tror jeg netop det kunne være fordi politiske spørgsmål ofte er ‘wicked problems’ som ikke har nemme eller endegyldige svar.

Wikier er gode til dette, fordi de skaber fælles sproglighed. Når man i fællesskab skal blive enige om hvad man mener med bestemte begreber eller udtryk, og konkret formulere, uden noget hokuspokus, skaber det en fælles forståelse, som måske er een af de rigtig fremragende aspekter af wikier. Jeg kan udmærket forestille mig wikier anvendt indenfor terrorbekæmpelse, forureningsindsatser og andre fænomener, der er svære at overskue med autoritative modeller.

Jeg lavede et lille interview med Eugene Kim i forbindelse med WikiSym i Odense i slutningen af august, hvor han taler lidt om dette. Du kan se det på Internet Archive. (Jeg lavede også eet med Ward Cunningham, men dette er ikke lagt op endnu.)