nillers notesblog

elektroretoriske tankerækker

Wikipedia som verdens største skænderi?

april 20th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen

Puha… ham her er godt muggen på Wikipedia – ikke uden humor, men nok lidt for meget efter min smag…

Tags: 5 Comments

Leave A Comment

5 responses so far ↓

  • 1 cyclone bill apr 21, 2006 at 09:31

    Ja for søren. Men der er nu også noget interessant i hans svar på “Is it true that anyone can contribute?” – her han jo nærmest den modsatte holdning af alle andre? Men noget man måske kunne tage op i et specialekapitel om demokratisering af viden m.m.

  • 2 Rasmus apr 22, 2006 at 23:48

    Underholdende læsning; men på lidt samme måde som Timme Bisgaard Muncks pip på K-forum: Strategisk selviscenesættelse som kontrær og klarsynet Kloge-Åge. Med Booths Rhetorical Stance i baghovedet kan man vel sige, at vægtningen af afsender går ud over indholdets brugbarhed. Med andre ord: Sjov fyr, svag argumentation. Nå. Har I lagt mærke til, at én af kommentarerne indeholder et link til sitet http://www.wikitruth.info, som fortsætter hvor Sjöberg holder op, og som på sin vis minder lidt om Uncyclopedia?

  • 3 nielsmlp apr 24, 2006 at 08:49

    Ja, meget enig i at selviscenesættelsen kommer til at overskygge. Hvilket jo ikke er mindre bemærkelsværdigt når det projekt han kritiserer som udgangspunkt forsøger at lade al form for selviscenesættelse og egotrip vige for at få belyst de forskellige sider af en sag…

    Ved et hurtigt kig virker det rigtigt at wikitruth.info kører meget i samme spor som Lori Sjöberg, men jeg ved nu ikke om jeg synes det ligner Uncyclopedia så meget. Wikitruth prøver på at fremstå som en seriøs kritik, men er som jeg ser det præget af latterliggørende påstulater frem for seriøse argumenter. Uncyclopedia er i det mindste som udgangspunkt en joke, en satirisk karikatur af Wikipedia.

  • 4 Rasmus apr 24, 2006 at 21:03

    Ja, det med Uncyclopedia fik jeg vist slynget afsted en tand for hurtigt. Fællesskabet rækker vist ikke meget længere, end at der er tale om wikis :-)

    Mon ikke Sjöberg og Wikitruth leger Rasmus Modsat alene af den grund, at det er der “godt stof” i, og fordi det giver taletid. Når mange mennesker går rundt og er enige om, at noget er godt – det være sig Krøniken, Per Flys film eller Naser Khader – dukker der næsten altid en eller anden op, som på polemisk vis mener det stik modsatte. Og vedkommende får taletid, måske fordi konflikt sælger. På mit arbejde har vi været ude for at måtte svare på kritiske debatindlæg, der tog udgangspunkt i ytringer fra vores side, der var 1½ år gamle (!). Redaktøren dækkede sig ind under, at han “ikke ville reducere folks ytringsfrihed” og “ophæve sig til smagsdommer”. Jesus. Sandheden er, at han ikke ville lade en god røvfuld passere upubliceret, fordi den var så skide underholdende. I en overkommunikeret tid er én måde at få taletid på at mene det modsatte af alle andre – whatever that is. Ja, jeg tror ligefrem, at man kan tale om en Blue Ocean-tendens for offentlig debat: Når vandet er rødt af enige stemmer, gælder det bare om at være kontrær, og vupti, så er vandet omkring en blåt uden en modstander i syne. Det er en perveteret form for controversia, er det.

  • 5 nielsmlp apr 25, 2006 at 10:53

    Jeps – det er det Deborah Tannen meget godt beskriver som “the argument culture”, tendensen til at alt i medierne skal behandles som en (sports)kamp mellem to parter som helst skal have lov at slå lige hårdt på hinanden for at få den dramatisk mulige kamp.

    En perverteret form for controversia – rammende beskrivelse!