Jeg har på det seneste oplevet flere steder, hvor der er forbud mod at tage billeder. I enkelte tilfælde giver det mening – det kan være forstyrrende at have folk rendende med kameraer. Det er dog meget sjældent jeg har oplevet at forbuddet underbygges af en egentlig begrundelse. Og oftest er det mig helt ubegribeligt hvorfor man ikke vil have folk til at tage billeder.
Hvad kan der ske ved det andet end at folk tager nogle billeder og deler dem med venner og (u)bekendte og siger ’se, en fed udstilling/forestilling/etc.’? Det virker som om en lidt forskruet ejerskabslogik styrer og siger ‘dette er mit, det skal folk ikke have lov at fotografere’. Eller er det bare mig der overfortolker?
Lad mig give to eksempler: Teater-danse-skramle-larme
Til Stomp gjorde de meget ud at at fortælle (både i programmet, med skiltning og ved at annoncere det i højtalerne før forestillingen) at det var strengt forbudt at tage billeder, og at de ville konfiskere filmen hvis nogen blev taget i at fotografere (ja, deres forbud kunne også godt trænge til at blive afstemt til vore digitale dage). Nogen begrundelse fik man ikke. Og jeg kan ikke komme i tanker om nogen særlig gode grunde. Jeg kan godt se at det ville være forstyrrende for forestillingen hvis folk brugte blitz — men hvis det er grunden kunne man jo bare gøre det strengt forbudt at bruge blitz frem for at tage billeder overhovedet. Jeg ville da gerne have taget et billede så jeg kunne vise mine venner hvordan det ser ud når otte mennesker giver den gas på olietønder og skraldespande. Og chancen for at jeg kunne lokke andre ind at se forestillingen ville nok ikke blive mindre af at jeg kunne supplere med billeder.
På P.S.1 nåede jeg at tage et par billeder inden vi blev gjort opmærksom af en kustode på at var forbudt. Han var oven i købet så venlig at komme med en begrundelse: Hele bygningen skal ses som et kunstværk, så derfor må man ikke tage billeder. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om P.S.1’s officielle begrundelse er den samme som den kustoden fremførte, men lad os antage det. Jeg har al mulig respekt for at ville fremhæve den fascinerende og forfaldne gamle skolebygning som P.S.1 ligger i. Men jeg kan ikke følge den logiske slutning derfra og så til at den ikke må fotograferes? Skulle man se den som et stykke kunst, kan det vel kun være i en postmoderne forstand hvor kunst ikke bare er værker som genier skaber og putter i rammer eller på piedestaler. Og i så fald ville det da være sjovere hvis folk havde lov til at tage billeder af det og tale om det som kunst? Og igen, hvis blitzlys er et forstyrrende problem, så lad forbuddet gå på det og ikke på fotografering overhovedet (sådan er det faktisk på MoMA på Manhattan – man må godt tage billeder, men ingen blitz)
For mig at se ville det give langt bedre mening at man i stedet for forbud gav folk besked om, at hvis de tog billeder af forestillingen/udstillingen
Tags: 2 Comments
2 responses so far ↓
Man kunne jo med fordel give folk en mulighed for at sende mms/billeder/video til den pågældende institution’s hjemmeside – så man kunne få brugernes oplevelser integreret i selve oplysnings og salgsmaterialet. Næppe en original tanke, men derfor også underligt at copyright-ideen stadig hersker i en så konserverende form…
Enig!
Der er mange måder at styrke de samtaler folk har om museet (eller alt muligt andet som folk sælger, tilbyder, etc.). Og at disse samtaler ud over ord indeholder billeder og video, gør bare mulighederne endnu større. Ikke mindst når man beskæftiger sig med noget så visuelt som P.S.1.