Det viser sig at amerikanske efterretningstjenester i fællesskab har en wiki ved navn Intellipedia hvor de kan dele og arbejde på relevante dokumenter. Tilsyneladende er det en stor succes, og det er glædeligt at høre.
Med det forbehold at jeg jo ikke ved så meget nærmere om hvad der foregår på Intellipedia (det er i sagens natur ret hemmeligt), så synes jeg det er fremragende eksempel på at rigtig mange organisationer kunne gøre frugtbar brug af wikier uden at være bange for at alt slipper ud til alle så snart man siger ordet ‘wiki’.
Jeg har snakket med en del som kan se perspektiver i wikis, men som er skeptiske overfor wikier i forbindelse med virksomheder eller organisationer fordi de forbinder det med at man mister al kontrol og bare ligger alt ud til alle. I denne forbindelse har jeg en mistanke om at mange mest af alt forbinder ordet wiki med Wikipedia og tror at det er den eneste måde det kan fungere på — altså hvor udgangsunktet er at alle kan redigere i alt.
Wiki-fænomenet bygger helt klart på åbenhed, men det kan sagtens være åbenhed mellem en nøje udvalgt skare. En wiki kan jo netop nemt være præcis så åben eller lukket som man gerne vil have det — gennemskuelig for dem der har brug for at kunne gennemskue den. Således lyder det da også i LA Times om Intellipedia:
The system, which the public cannot access, is divided into classification categories starting with ’sensitive but unclassified’ and ending at ‘top secret.’
På ZD Net News pønses der på om en wiki kunne have forhindret de fejlagtige rapporter der var hovedanledningen til at angribe Irak:
Intelligence officials say the format is perfect for sharing information between agencies, a centerpiece of the reform legislation that established Negroponte’s office as national intelligence director after the September 11 attacks.They also said it could lead to more accurate intelligence reports because the system allows a wider range of officials to scrutinize material and keeps a complete, permanent record of individual contributions including dissenting points of view.
That might help avoid errors of the kind that led to the widely criticized 2002 national intelligence estimate that said Saddam Hussein possessed large stockpiles of weapons of mass destruction.
Om wikier ligefrem kan redde verden fra krig og ødelæggelse, ved jeg ikke. Men måske kan de hjælpe lidt på vej.
Nyheden stødte jeg på gennem Kairosnews.
Tags: 2 Comments
2 responses so far ↓
Har du hørt om begrebet “wicked problems”? Een af kongstankerne bag Doug Engelbarts og Eugene Eric Kims arbejde med wikier, er, at når problemerne skalerer, skal løsningsmodellerne og værktøjerne også kunne skalere.
Wikier er gode til dette, fordi de skaber fælles sproglighed. Når man i fællesskab skal blive enige om hvad man mener med bestemte begreber eller udtryk, og konkret formulere, uden noget hokuspokus, skaber det en fælles forståelse, som måske er een af de rigtig fremragende aspekter af wikier. Jeg kan udmærket forestille mig wikier anvendt indenfor terrorbekæmpelse, forureningsindsatser og andre fænomener, der er svære at overskue med autoritative modeller.
Jeg lavede et lille interview med Eugene Kim i forbindelse med WikiSym i Odense i slutningen af august, hvor han taler lidt om dette. Du kan se det på Internet Archive. (Jeg lavede også eet med Ward Cunningham, men dette er ikke lagt op endnu.)
Tak for kommentaren, Morten. Jeg kendte ikke til udtrykket ‘wicked problems’, men jeg er fuldstændig enig i at wikiers styrke netop kan være på bedst mulig vis at nå til enigheder omkring emner som er for komplekse til at de har et eneste endeligt svar.
En forklaring bag wikiers styrke i denne sammenhæng tror jeg er at de indbyder til at fokusere på enigheder frem for uenigheder. Ikke forstået på den måde at alle skal kunne blive enige om alt — det kan man netop endnu sjældnere når det gælder ‘wiked problems’ — men forstået på den måde at det ofte vil være mest frugtbart at forsøge at finde fælles løsninger på problemer når man fokuserer på hvor langt hen ad vejen man er enige frem for hvor mange andre ting man er uenige om.
En wiki handler på en eller anden måde om at skabe en fælles ytring mellem dem der skriver, hvor mange andre kommunikationsredskaber nemt lægger mere op til at folk fokuserer mest på deres egne meninger og kæphæste når de skriver eller udtaler sig.
Jeg kommer til at tænke på en mulig brug af wiki-formatet som Professor i retorik Christian Kock foreslog da vi diskuterede vores specialeprojekt med ham: Sæt to politiske modstandere til at skrive et fælles dokument om en given problemstilling for at se hvilke ting de rent faktisk kan blive enige om. Det kunne være et sjovt eksperiment som et forsøg på alternative formater i et politisk debatklima der lidt for ofte lægger op til unuanceret mudderkastning. Og det tror jeg netop det kunne være fordi politiske spørgsmål ofte er ‘wicked problems’ som ikke har nemme eller endegyldige svar.