nillers notesblog

elektroretoriske tankerækker

Wikipedia – repræsentativ åbenhed?

februar 21st, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen

Social Square-bloggen – hvor jeg er begyndt at skrive lidt – skrev jeg forleden en reaktionen podcast af Jason Calacanis om at Wikipedia i virkeligheden er enormt lukket.

Næppe overraskende er jeg ikke enig med Calacanis, men jeg kom til at tænke på at åbenhed er en svært begribelig størrelse som kan være mange forskellige ting.

Det er ganske rigtig en meget lille anddel der laver langt det meste arbejde på Wikipedia – både i forhold til indhold og i forhold til teknik, retningslinier osv. Men at der ikke er flere der bruger mere af deres tid på at være engagerede i projektet er i mine øjne ikke ensbetydende med at det er lukket.

At snakke om åbenhed i disse sammenhænge er klart problematisk. Lidt på samme måde som at snakke om demokrati kan være det: det er plusord som de fleste bruger og bakker op om, men som rummer mange varierende betydninger. Og i den mest bogstavelige forstand er både åbenhed og demokrati ofte utopier.

Det førte mig til at tænke på at man måske kan tale om åbenhed på Wikipedia (og en del andre brugergenerede fænomener) som repræsentativ åbenhed. Det kan godt være at åbenheden for langt de fleste vil være rent hypotetisk fordi chancen for at de rent faktisk bruger tiden på at engagere sig dybt i projektet, er ret lille. Men muligheden er der. I et repræsentativt demokrati er det jo ligeledes også ret hypotetisk at hvem som helst kan stille op til at blive valgt til at styre dette eller hint. De færreste gør det, men de fleste anerkender det alligevel som et demokrati – et folkestyre.

Jeg synes i hvert fald at min tiltro og respekt for projektet Wikipedia er båret af denne ide om (repræsentativ) åbenhed. Også selvom jeg ikke har intentioner om at være en del af den hårdtarbejdende kerne af administratorer. Lidt ligesom jeg stemmer, men ikke har intentioner om at blive folkevalgt.

Tags: No Comments

Leave A Comment

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.