nillers notesblog

elektroretoriske tankerækker

dr.dk i testkrise eller rigtig krise?

august 20th, 2008 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen

Imens de danske håndbolddrenge fik prygl tidligere i dag, forsøgte jeg at komme ind på Statsradiofoniens website. Det viste sig dog at være lidt svært – fordi der tilsyneladende samtidig foregik en test af DR’s beredskabssite.

Kl. 12:59:

Det undrede mig umiddelbart at de skulle beslutte at lave sådan en test lige midt i en kvartfinale som faldt lige midt i normal arbejdstid – hvorfor man kunne forestille at ret mange brugere ville komme en tur forbi for lige at tjekke op på stillingen. (Omvendt giver det måske netop mening at lave sådan en test når man forventer stor trafik… bare lidt surt at skulle skuffe så mange brugere.) Men hvad, tænkte jeg, de skriver ti minutter, jeg prøver igen senere.

Kl. 13:08 (ja, jeg kunne altså ikke vente det sidste minut):

Nu var der pludselig tale om et “Teknisk uheld”. Dog med en adgang til en (desværre ikke særlig velopdateret side) med løbende opdateringer fra kampen… (ja, den fik jeg ikke lige nappet et skærmbillede af). Var det med testen af beredskabssite bare en dårlig undskyldning for et teknisk uheld?

Ja, ja, Jeg prøver igen senere, tænkte jeg.

Kl. 13:20:

Så var den helt gal. Sådan plejer dr.dk slet ikke at se ud. Og der skete absolut ingenting når jeg klikkede på linket “Gift i Björn Borg undertøj…”.

Hvad skete der lige der – anyone?

Tags:   · No Comments

Leave A Comment

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.