Radikale.net – De Radikales prisværdige initiativ til en onlineplatform for debat i og omkring partiet – er blevet nomineret til PoliticsOnlines årlige “The Top 10 Who Are Changing the World of Internet and Politics”.
Der er 25 nominerede, og som titlen angiver, skal de skæres ned 10. Det sker ganske passende gennem en online-afstemning.
Radikale.net er oppe imod tunge spillere som bl.a. my.barackobama.com og den engelske premierministers number10.gov.uk. – og generelt er de fleste nominerede engelsksprogede sites. Så kampen bliver næppe nem.
Der er nogle interessante sites blandt de 25. Jeg har ikke nærstuderet dem alle (især ikke dem på tysk og spansk), men faldt især over det britiske mySociety.org der er et interessant og mere græsrodsagtigt politisk initiativ online med en del vellykkede projekter som har ført reelle ændringer med sig ude i den virkelige verden.
Læs om de nominerede og giv din stemme her.
(Disclaimer: Min arbejdsplads Advice Digital har hjulpet De Radikale med at lave radikale.net – dog uden at jeg selv har haft en finger med i spillet.)
Tags: advice digital · politik · social software1 Comment
1 response so far ↓
[...] Niels fra Nillers Notesbog, er her et link til websitet Politics online, hvor Radikale.net nomineret sammen med 24 andre sites [...]