I dag troppede jeg kl. 18 op på Nyboder Skole for at attendere det første i en række af aftenskolekurser om “Cajun og etnisk amerikansk mad”. På vej derhen mødte jeg en gammel ven. Imponeret sagde han noget i retning af, “det lyder sgu da bedre end at tage hjem for at se fjerner”, hvorefter han funderede lidt videre: “Ja, måske man skulle finde sig en hobby, det er længe siden jeg har haft sådan en. For er det ikke en hobby hvis man laver noget mindst en gang om ugen som ikke er en eller anden sportsaktivitet.”
Vel sagt. Jeg synes også det er alt for længe siden jeg har haft en hobby. Og hvis den ligger så godt i maven som den gjorde i aften, tror jeg godt denne hobby kan blive min. For en stund i hvert fald.
Tags: hobby · mad6 Comments
6 responses so far ↓
Hov hov hov – hvis sport ikke er en hobby hvad kandiderer det så til?
Jeg synes ikke sport kan være en hobby. I hvertfald ikke hvis man bruger folk som Jørgen Leth og Verner Møllers skarpe skelnen mellem sport og idræt, hvor sport er det der udøves af professionelle og som er værd at se på for andre, mens idræt er det amatører laver for sjov og motion, men uden at det er noget man har lyst til at kigge på.
Om idræt så kan være en hobby? Jeg synes på en eller anden måde ordet hobby klinger meget bedre med noget som ikke er fysisk hårdt. Jeg synes i hvert fald ikke særlig godt fx “fitness” kan klassifikiceres som hobby. Men måske sådan noget som fodbold kan hvis der er et sundt fokus på 3. halvleg? Eller petanque?
Man kan måske også godt kalde det at se på sport for en hobby. For nogen.
Cajun lyder i hvert fald betydeligt mere lækkert end det japanske madlavningskursus jeg og 12 andre ungersvende tog for et par år siden. Da stod den mestendels på rodfrugter og soja.
I øvrigt en glimrende hobby, bør siges. Og ja, en hobby er noget man hygger sig med. Ergo ikke idræt
En hobby er jo alt i denne verden man vil gøre det til. Jeg har mange hobbyer, og kun få er defineret som sådan af den brede befolkning… For eksempel ynder jeg at sidde og stirre ud i den store verdensomspændende internet… det er vel osse en hobby?
@Hobby: Det kan nok godt tælle som hobby i min verden. Lidt som ham her: http://www.xkcd.com/386/
…eller ham her: http://xkcd.com/296/
Hvilken en der så gælder for echt-hobby ved jeg ikke