nillers notesblog

Puha… ham her er godt muggen på Wikipedia – ikke uden humor, men nok lidt for meget efter min smag…

Tags: 5 Comments

I påskedags Politiken kunne man i Tor Nørretranders’ klumme læse:

Mirakel er et voldsomt ord at bruge, selv på denne årstid. Men det trænger sig ikke desto mindre på, når man ser på den helt mageløse kendsgerning, at der findes noget, der hedder Wikipedia – og at det virker.

Nørretranders beskriver med begejstring hvordan web 2.0 er ved at gøre nettet til en frugtbar platform for samarbejde mellem mennesker. Wikipedia ser han som den mest bemærkelsesværdige tjeneste i dette paradigme – en tjeneste han først havde set som en “mediesociologisk kuriositet”, men nu bruger som første indgang til langt de fleste tvivlsspørgsmål.

Artiklen kan man desværre ikke lige linke til her da den er en del af den hovedpart af danske avisartikler (tror jeg nok) som kun er tilgængelige elektronisk gennem InfoMedia. Men hvad. Det er da altid positivt om end måske lidt ironisk at Wikipedia kan få lidt støtte fra en gammel(dags) medieautoritet som Politiken og en personlig, intellektuel autoritet som Tor Nørretranders.

Tags: 2 Comments

Stødte forleden på Project GNUtenberg – hvilket fantastisk navn! Castells skulle have kaldt sin bog om hvad der kommer efter McLuhans Gutenberg Galaxy for The GNUtenberg Galaxy.

Tags: No Comments.

Jubii lancerede i forgårs en ny tjeneste: Jubii iQ. Lidt en blanding af søgemaskine, debatforum og videnbase så vidt jeg kan se — et spændende projekt.

Ideen er at man kan gå ind på siden og skrive et hvilke som helst spørgsmål (stort set), og så får man (forhåbentlig hurtigt) et svar fra en af dem der har tilmeldt sig tjenesten som ekspert. Jubii har fundet på tjenesten fordi de formoder at folk ofte står med spørgsmål som er svære at få svar på på nettet gennem gængse søgemaskiner, men som mange andre derude sikkert kan svare på.

Motivationen for at melde sig som ekspert skal være at man har lyst til at dele ud af sin store viden, og ikke mindst at man kan “opnå respekt og point” – er man rigtig god til at svare på mange spørgsmål kan man opnå titlen “Einstein”. Lige nu er 307 tilmeldte som eksperter.

På mange måder ligner nogle af ideerne bag denne tjeneste ideerne bag Wikipedia. Man forsøger at skabe et forum hvor folk kan dele viden på en mere overskuelig måde end gennem WWW og websøgninger. På Wikipedia er det ofte også nemmere at finde svar på den slags fakta-orienterede spørgsmål som Jubii iQ retter sig imod end det er gennem normale web-søgninger. (ved en hurtig gennemklikning af nogle spørgsmål og svar på Jubii iQ så jeg da også flere som enten gav Wikipedia som kilde eller bare havde et link til et Wikipedia-opslag.)

En markant forskel på de to er at hos Jubii iQ får man et svar fra en konkret, (bruger)navngiven person hvor man på Wikipedia ingen ide har om hvem der har skrevet et opslag (med mindre man begynder at udforske et opslags historik). Det virker umiddelbart som noget positivt, for ofte møder man skepsis overfor Wikipedia fordi man jo ikke ved om man kan stole på det når man ikke ved hvem der har skrevet det (se fx her eller her). Eller hvad?

Jeg tror bare ikke rigtig på det. Jeg tror ikke på at denne form kan danne grund for en vidensbase der bare nærmer sig Wikipedia i omfang. Og jeg mener faktisk at Wikipedias kollaborative form grundlæggende er mere troværdig end en hvor man søger svar hos enkelte brugere hvis mål er at blive kaldt Einstein.

Det er ikke nødvendigvis helt rimeligt at sammenligne Jubii iQ og Wikipedia; på mange måder er de jo vidt forskellige. Det jeg vil sige, er nok at Wikipedia efter min mening er bedre til at gøre det som Jubii iQ sætter som sit eksplicitte mål. Det betyder dog ikke at jeg ikke finder en berettigelse i meget af det som Jubii iQ byder på. Væsentligt er fx hvordan denne type søge- og svaremekanisme kan være med til at skabe/opretholde et community omkring Jubii. Personligt så jeg så bare hellere at det, fremfor den type spørgsmål der lægges op til, kunne handle om svære spørgsmål som “Hvad for noget mad skal jeg lave i aften?” eller “Hvem har tisset på min sukkermad?”

Jeg opdagede Jubii iQ i en artikel i gårsdagens udgave af metroXpress.

Tags: 4 Comments

I forbindelse med vores specialeprojekt om Wikipedia skal vi tale på Den 3. nordiske retorikk-konferansen i Oslo 18.-20. maj 2006. Vores abstract ser således ud:

Wikipedia – viden som social handlen

Vores indledende tese er at Wikipedia fungerer forbløffende godt i forhold til hvad man kunne forvente af en gratis og rent brugergenereret encyklopædi. Vi vil med to analyser undersøge hvordan dette lykkes.

Wikipedia som udlevelse af idealet om encyklopædien

Hvilken form for vidensarkiv konstituerer Wikipedia, og hvordan forholder dette sig til tidligere encyklopædier der som udgangspunkt er trykte?

Tesen er at Wikipedia udlever en gammel ide om encyklopædien som et gigantisk, rhizomisk netværk i modsætning til ordbogen som et lukket, hierarkisk system. Dette er især muligt fordi Wikipedia rækker langt ud over den trykte bog som medium i kraft af både produktionsform og dynamik: Den er et fælles produkt som alle kan bidrage til, og som konstant ændres. Herved konstitueres et syn på viden og sandhed som noget menneskeskabt og flydende. Den evige mulighed for at linke hvorhen det skal være, internt som eksternt, trækker ligeledes Wikipedia væk fra det selvrefererende og hierarkiske i ordbogsformatet.

Wikipedia som troværdig afsenderenhed

Hvordan skaber Wikipedia etos?

Tesen er at etos altid bygger på en grundlæggende irrationel tillid på modtagersiden. Denne tillid er umiddelbart svær i forbindelse med Wikipedia, men det gør ikke etospotentialet mindre.

Formen – de mange, men ukendte forfattere – gør at man kan snakke om en universel afsender, ideen om ethvert fornuftigt menneske som afsender, en parallel til Perelmans begreb om det universelle publikum.

Abstractet kan sammen med alle andre abstracts findes på konferencens hjemmeside. Vi har selvfølgelig udarbejdet det på vores specialewiki hvor også det oprindeligt indsendte abstract er at finde.

Tags: No Comments.

Bandet El Video hvor jeg i sin tid slog mine folder bag trommerne, får i denne uge testet sangen Galactic Gigolo på DRs Det elektriske barometer.

Her kan man lytte og stemme hvis man synes om sangen. Det gør jeg.

UPDATE 17/3: El video hoppede ind på en fjerdeplads – ikke dårligt…

Tags: No Comments.

Inden for fem til ti år vil Wikipedia være den væsentligste kilde for information om kemi. Det vurderer en professionel kemiker for nylig i artiklen Information free-for-all i magasinet Chemistry World.

En glædelig udmelding – lad os endelig få nogle flere faggrupper med på den vogn. Om end nogle måske bliver svære – fx dem der dyrker aetherometry (hvad så end det betyder…).

(Blev opmærksom på kemikernes Wiki-eventyr gennem the Social Software Weblog)

Tags: No Comments.

Under en diskussion med min specialemakker om vores speciale om wikipedia kom vi til at tænke på den gammelkendte ide om at for mange kokke fordærver maden. Forholder det sig også sådan med hensyn til skabelsen af (opslag på) Wikipedia? Har Robert McHenry ret når han i artiklen “The Faith-Based Encyclopedia” antyder at hele Wikipedias form og idegrundlag nødvendigvis må føre til dårligere og dårligere opslag jo flere personer der har redigeret?

Svaret er nej, vil jeg mene. Faktisk vil jeg mene at ordsproget om de mange kokkes skadende virkning ikke egner sig til at karakterisere mange af de internetfænomener som udnytter internettets potantiale som fx Wikipedia gør det.

Lad mig her skele til Manuel Castells for at hente lidt hjælp. Han karakteriserer i bogen The Internet Galaxy hvordan netværket før i tiden ikke kunne hamle op med hierarkiet som organisationsform i større sammenhænge – hvordan der helst skulle være en klar chefkok for at få tingene til at ske på bedste og mest effektive vis (Castells bruger dog ikke kokkemetaforen). Med udviklingen af computerteknologi og især internettet bliver netværket konkurrencedygtigt som organisationsform. Det sker fordi internettet “enables networks to deploy their flexibility and adaptability, thus asserting their evolutionary nature” (side 2).

Det er rigtigt at hele Wikipedia vil være helt umuligt at overskue for et enkelt menneske i en enkelt situation – men det betyder ikke at det nødvendigvis løber ud af kontrol. Styrken er netop at denne uoverskuelighed bliver håndterbar gennem internettet, og at kvaliteten bliver bedre jo flere der går ind og redigerer. Der vil altid være risiko for at en dårlig kok kan skade et måltid, men i sidste ende er grundlaget for Wikipedias kvalitet at flere kokke forbedrer maden. Velbekomme.

Tags: 1 Comment

Ja, man kan i sandhed læse om Wikipedia mange steder på WWW når man som jeg i sin indledende specialesump søger relevant information. Gennem et helt gammeldags link (en samtale på en bar) blev jeg forleden gjort opmærksom noget der vistnok hed uncyclopedia.

Det fik jeg så tjekket på computeren, og ganske rigtigt, jeg fandt fluks Uncyclopedia, the content-free encyclopedia. Her kan man bl.a. læse i artiklen om Wikipedia at “Wikipedia is a parody of Uncyclopedia, and welcomes comical content written in good taste”.

Meget gennemført – utroligt hvad man kan få folk til gennem open content(-free) metoder…

Tags: No Comments.

Los Angeles Times har lavet en interessant lille analyse af Bush’ State of the Union. De opstiller i såkaldte “tag clouds” (som bl.a. også bruges på webtjenester som del.icio.us og flickr – jeg ved ikke om der findes et godt dansk udtryk…) hvor mange gange forskellige ord blev brugt i henholdsvis talen i år og fire år tidligere. Derved gives der en interessant og visuel repræsentation af hvor fokus lå i de to taler.

Det er måske en lovlig kvantitativ tilgang til at analysere taler for mange retorikere. Men det burde helt sikkert kunne inspirere til hvordan softwareteknologi kan bruges som delelementer af retorisk analyse og kritik.

Jeg fandt frem til dette gennem Shel Holtz’ blog.

Tags: 2 Comments