Torsdag-fredag sidste uge deltog jeg for anden gang på reboot – overordnet en fabelagtig oplevelse igen. Jeg ved godt jeg er håbløst bagud i forhold til de mange flittige bloggere og billedknipsere under og efter konferencen, men jeg synes lige jeg ville nedfælde et par tanker om oplevelsen.
Lidt brudstykker
Jeg var vild med Tor Nørretranders’ indledning til temaet “human?” hvor han berettede at vi alle indtager halvandet ton masse om året – og at 98% af alt hvad vi består af, rent faktisk udskiftes på et år. Altså kan jeg være nok så overbevist om at jeg også var til reboot 8.0 – reelt var kun 2% af mig fysisk til stede for et år siden.
Svenskerne Eric og Alex præsenterede dele af deres projekt om tillid – TrustMojo – bl.a. med en nyttig skelnen mellem beregnende og identifikationsbaseret tillid. Måske noget man på retorisk kunne oversætte til logosbaseret vs. etosbaseret tillid?
Stowe Boyd fremlagde under nøgleordet “flow” nogle gode tanker om en ny bevidsthed som han spår vil blive fremherskende – blandt andet karakteriseret ved “a new rhetoric of incompleteness” og ved evnen til ikke at fokusere, men at affokusere – “unfocusing into a field of attention”. Lidt som man lærer det i kampsport.
Lee Bryant bød på en betagende historie om byen Kozorac – en bosnisk by i Serbien (om jeg forstod det ret) hvor et website var blevet en stor succes som et samlingssted for folk med tilknytning til byen spredt over hele verden. Et er at genopbygge nogle huse, et andet at folk igen føler et tilhørsforhold. Og kozorac.ba blev i høj grad denne overgang fra “rebuild” til “reclaim”. Spædet op med nogle gode pointer om hvor vigtige begrænsninger er for at få socialitet til at virke.
Leisa Reichelt introducerede begrebet “ambient intimacy” som handler om at mange sociale medier mest af alt egner sig til den fatiske sprogfunktion (ytringer der ikke har andet formål end at konstituere relationer mellem mennesker). God pointe.
Og Matt Webb sluttede af med en skøn præsentation om menneskelige produkter hvor han bl.a. foreslog at krydse støvsugning med Pac-Man: Vac-Man…
Forbedringer?
Jeg synes en del præsentationer var lovlig ufokuserede, og for ofte var der ikke tid til diskussion i de tilfælde hvor det blev interessant. Et par tanker om at gøre det endnu bedre:
Det kunne være oplagt for en konference som reboot at bevæge sig (endnu længere) væk fra de mere konventionelle 40-minutters præsentationer med en mand (ja, de fleste oplægsholdere på reboot er mænd) og hans PowerPoint foran en lyttende forsamling.
Som mange andre jeg snakkede med, fandt jeg “micro presentation”-formatet fascinerende. Her havde en række af talerne indleveret 15 slides som så blev afspillet på tid med præcis 20 sekunder til hvert slide. Det kom der nogle virkelig gode 5-minutters præsentationer ud af (i hvert fald i den første session som var den eneste jeg så). Og hvis det ikke fungerede, varede det i det mindste kun 5 minutter
Dette format kunne med fordel udbygges – man kunne bede flere talere om at lave en 15-slide-version af deres oplæg og præsentere dem som teasere i starten af reboot – som hjælp til at gå de rigtige steder hen. Og man kunne fx forestille sig at man lod tre holde en mikropræsentation om det samme emne efterfulgt af en debat med de tre på scenen og spørgsmål fra salen.
Jeg synes også det fungerede godt da Thomas interviewede Dave Winer på den store scene. Synes i det hele taget det ville være oplagt med noget mere interaktion oppe på scenerne og ikke bare mellem oplægsholder og salen i de få tilfælde hvor der var tid til det…
Men alt i alt
Respekt til Thomas og dem der hjalp til og alle de andre deltagere! Jeg føler mig genstartet, mødte mange gode mennesker, og har ifølge Tor Nørretranders allerede mistet ca. 2% af hvad jeg var da jeg mødte op på reboot i torsdags. Pyh … sikke et flow!
Tags: