nillers notesblog

elektroretoriske tankerækker

reboot 9.0 – en human genstart?

marts 18th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Webstedet til dette års reboot er oppe. Det bliver 31. maj og 1. juni, det overordnede tema er HUMAN?, og der er gode muligheder for at foreslå og diskutere emner, talere, foredrag, tips, etc.


Sidste år var min første reboot – det kan anbefales med sådan en to-dages menneskelig genstart, og jeg glæder mig allerede til slutningen af maj.

Tags: 3 Comments

Britney og Bush – en sammensværgelse?

marts 15th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Endelig en overbevisende konspirationsteori, skriver The Blogora:

Bloggen Idolater skriver at det næppe er tilfældigt at Britney skaber kontroversielle forsidehistorier når Bush har problemer på PR-fronten. Senest krøb hun pludselig ud af rehab for at barbere sig skaldet netop som Bush stod i med nogle problematiske Al Qaeda-historier. Og dette er kun et af mange eksempler. Især kan jeg godt lide:

April 11, 2006
The Washington Post reports that, thanks to the ceaseless casualties of the Iraq war, PRESIDENT BUSH’s approval ratings have hit an all-time low of 38 percent; meanwhile, the Associated Press reports that, thanks to ceaseless questions from Malibu child-welfare agents, BRITNEY SPEARS’ parenting skills have hit an all-time low.

Kan man overhovedet være i tvivl?

Tags: No Comments.

Flere redigerer på Wikipedia

marts 4th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

På politiken.dk i dag kan man læse at “Wikipedia bliver mere og mere demokratisk”.

Det er en ganske kort artikel som ridser op at nye undersøgelser peger på to ting:

  1. At brugere generelt bedømmer artikler bedre jo flere forskellige personer der har været med til at redigere, og jo flere gange de har været redigeret overhovedet.
  2. At der er kommet mange flere mindre aktive biddragydere. Altså at der er flere og flere der er med til at skrive, og at andelen af indhold som skabes af en lille kerne af superaktive brugere mindskes.

Det er begge glædelige udviklinger som stemmer godt overens med mine fornemmelser for hvad Wikipedia-projektet kan og bør være. Og med mine tanker om Wikipedia som en form for repræsentativ åbenhed.

Men trods det ædle budskab er artiklen dybt kritisabel: Hvordan kan man skrive sådan en artikel uden kildeangivelse? Jeg vil mægtig gerne læse meget mere om de “nye undersøgelser” som artiklen refererer til. Men der er ingen navne eller institutioner eller nogetsomhelst angivet. Og, værst af alt, slet ingen links!

Den var ikke gået på Wikipedia ;-)

(tak til cyclonebill for linket til artiklen ovre på Social Square-bloggen)

Tags: No Comments.

Definition på en forelæsning

februar 28th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Jeg stødte i går på en alt for ofte rammende definition på en forelæsning:

En forelæsning er når en forelæsers noter overføres til tilhørernes noter uden at passere gennem hjernen på nogen af dem.

I vore dage kunne man måske mere passende sige: en forelæsning er når en forelæsers PowerPoint-slides overføres til tilhørernes computere uden at passere gennem hjernen på nogen af dem…

Tags: 1 Comment

Wikipedia – repræsentativ åbenhed?

februar 21st, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Social Square-bloggen – hvor jeg er begyndt at skrive lidt – skrev jeg forleden en reaktionen podcast af Jason Calacanis om at Wikipedia i virkeligheden er enormt lukket.

Næppe overraskende er jeg ikke enig med Calacanis, men jeg kom til at tænke på at åbenhed er en svært begribelig størrelse som kan være mange forskellige ting.

Det er ganske rigtig en meget lille anddel der laver langt det meste arbejde på Wikipedia – både i forhold til indhold og i forhold til teknik, retningslinier osv. Men at der ikke er flere der bruger mere af deres tid på at være engagerede i projektet er i mine øjne ikke ensbetydende med at det er lukket.

At snakke om åbenhed i disse sammenhænge er klart problematisk. Lidt på samme måde som at snakke om demokrati kan være det: det er plusord som de fleste bruger og bakker op om, men som rummer mange varierende betydninger. Og i den mest bogstavelige forstand er både åbenhed og demokrati ofte utopier.

Det førte mig til at tænke på at man måske kan tale om åbenhed på Wikipedia (og en del andre brugergenerede fænomener) som repræsentativ åbenhed. Det kan godt være at åbenheden for langt de fleste vil være rent hypotetisk fordi chancen for at de rent faktisk bruger tiden på at engagere sig dybt i projektet, er ret lille. Men muligheden er der. I et repræsentativt demokrati er det jo ligeledes også ret hypotetisk at hvem som helst kan stille op til at blive valgt til at styre dette eller hint. De færreste gør det, men de fleste anerkender det alligevel som et demokrati – et folkestyre.

Jeg synes i hvert fald at min tiltro og respekt for projektet Wikipedia er båret af denne ide om (repræsentativ) åbenhed. Også selvom jeg ikke har intentioner om at være en del af den hårdtarbejdende kerne af administratorer. Lidt ligesom jeg stemmer, men ikke har intentioner om at blive folkevalgt.

Tags: No Comments.

Endnu en ung computer i graven

februar 21st, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Ingen blev særlig oprørte over at min knap tre år gamle computer gik i sort for godt en uge siden. Ingen af de bekendte som jeg fortalte det til, ingen af dem i butikken hvor jeg afleverede den, og egentlig heller ikke mig selv. Som manden sagde da han ringede mig op og sagde at den var blevet klassificeret som totalskadet således at det bedre kunne betale at købe en ny end at reparere den: Den var jo også virkelig gammel!

Heldigvis havde en ihærdig sælger i sin tid overbevist mig om at købe en pebret forsikring der kunne betale for det meste af min nye bedste ven. Den synes selv den ser så godt ud at den tar billeder af sig selv i spejlet…

Tags: 2 Comments

Steve Jobs og Apple hellere fri for DRM?

februar 7th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Steve Jobs er tilsyneladende imod de metoder de store musikselskaber bruger til at beskytte deres musik mod piratkopiering ved onlinesalg.

I går offentliggjorde han et langt brev på Apples websted, et brev der kommer som en slags svar på de sager der har været i bl.a. Frankrig imod Apple for deres måde at drive monopolagtig musikforretning på gennem iTunes og iPod. Jobs mener man skulle gå efter musikselskaberne i stedet for Apple.

Brevet henvender sig derfor hovedsagligt til de fire største musikselskaber, Universal, Sony BMG, Warner og EMI, for ifølge Jobs er det kun på grund af disse giganter at musik købt gennem iTunes Store er påhæftet DRM-software (DRM står for Digital Rights Management) således at det kun kan afspilles på et vist antal computere, og ikke på andre musikafspillere end iPod. Det er simpelthen krav fra dem som Apple ikke kan gøre ret meget ved.

Jeg må give Jobs ret i at det virker latterligt at over 90% af den musik som selskaberne sælger, hovedsagligt på CD, ikke har nogen form for kopibeskyttelse eller DRM. Hvorfor skal der så absolut være det på de under ti procent der sælges online? Det gør jo bare tingene mere besværligt for kunderne — og får ikke usandsynligt en hel del til at piratkopiere i stedet.

At hæfte DRM på musik købt over nettet svarer for mig at se til at man solgte CDer som kun kunne afspilles på maks fem CD-afspillere af et bestemt mærke. Det giver ingen mening.

Jeg hæfter mig også ved at kun 3% af den musik der ligger på en gennemsnitlig iPod er købt gennem iTunes Store. De resterende 97% kommer andensteds fra — CDer importerede til iTunes, musik hentet lovligt eller ulovligt over nettet, osv. Det taler for at iPod’en ikke kun er blevet så populær fordi Apple lægger bånd på kunderne.

Jobs taler for at den bedste løsning for alle ville være at lade iTunes Store og andre onlinebutikker sælge musik uden DRM, men han mener det er mere op til “de store fire” end det er til ham og Apple.

Faktisk sælger verdens pt. andenstørste online musikbutik emusic.com alt musik uden DRM — der kan man så bare ikke købe musik fra de store fire selskaber, men hovedsagligt fra mindre mere uafhængige pladeselskaber. Det er nu heller ikke så dårligt endda…

Læs mere på NYTimes.

Tags: No Comments.

Et lille skridt mod trådløst internet i hele verden

februar 7th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Jeg blev inviteret af Joachim til at få en gratis Fonera og dermed blive en ægte Fonero ligesom ham. Det turde jeg ikke sige nej til.

En Fonera er en speciel trådløs router fra det spanske firma Fon. En Fonero er en person, og det bliver man når man har sat sin Fonera til sin internetforbindelse og sørget for at det er muligt for andre Foneros at bruge en del af den forbindelse hvis de er i nærheden.

Det er sgu nemt og smart! La Fonera laver to seperate trådløse signaler så man har et privat der er sikret og et offentligt. Og man kan selv bestemme hvor meget båndbredde det maks skal være muligt for andre at bruge af. Jeg stemmer for at alle bliver Foneros!


Læs mere hos Fon selv og en god guide til hvordan man kommer i gang hos Joachim.

Tags: No Comments.

Web 2.0 på under fem minutter

februar 5th, 2007 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

På YouTube kan man se denne lille video som på fire et halvt minut gennemgår noget af historien om hvorfor der sker så meget på internetfronten for tiden, og hvorfor vi allesammen som brugere er så vigtige i det spil:

Filmen slutter med at liste tolv eksempler på ting der skal gentænkes i forhold til denne digitale virkelighed. Retorik er en af dem — jeg er ganske enig.

Lavet af Michael Wesch, Assistant Professor of Cultural Anthropology, Kansas State University. Som vist passende kalder det han laver for digital etnografi.

Jeg kan uafhængigt takke Classy, Kairosnews og E-klumme for at finde vej til videoen.

Tags: 2 Comments