nillers notesblog

elektroretoriske tankerækker

Intellipedia – Wiki Top Secret?

november 2nd, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Det viser sig at amerikanske efterretningstjenester i fællesskab har en wiki ved navn Intellipedia hvor de kan dele og arbejde på relevante dokumenter. Tilsyneladende er det en stor succes, og det er glædeligt at høre.

Med det forbehold at jeg jo ikke ved så meget nærmere om hvad der foregår på Intellipedia (det er i sagens natur ret hemmeligt), så synes jeg det er fremragende eksempel på at rigtig mange organisationer kunne gøre frugtbar brug af wikier uden at være bange for at alt slipper ud til alle så snart man siger ordet ‘wiki’.

Jeg har snakket med en del som kan se perspektiver i wikis, men som er skeptiske overfor wikier i forbindelse med virksomheder eller organisationer fordi de forbinder det med at man mister al kontrol og bare ligger alt ud til alle. I denne forbindelse har jeg en mistanke om at mange mest af alt forbinder ordet wiki med Wikipedia og tror at det er den eneste måde det kan fungere på — altså hvor udgangsunktet er at alle kan redigere i alt.

Wiki-fænomenet bygger helt klart på åbenhed, men det kan sagtens være åbenhed mellem en nøje udvalgt skare. En wiki kan jo netop nemt være præcis så åben eller lukket som man gerne vil have det — gennemskuelig for dem der har brug for at kunne gennemskue den. Således lyder det da også i LA Times om Intellipedia:

The system, which the public cannot access, is divided into classification categories starting with ’sensitive but unclassified’ and ending at ‘top secret.’

ZD Net News pønses der på om en wiki kunne have forhindret de fejlagtige rapporter der var hovedanledningen til at angribe Irak:

Intelligence officials say the format is perfect for sharing information between agencies, a centerpiece of the reform legislation that established Negroponte’s office as national intelligence director after the September 11 attacks.

They also said it could lead to more accurate intelligence reports because the system allows a wider range of officials to scrutinize material and keeps a complete, permanent record of individual contributions including dissenting points of view.

That might help avoid errors of the kind that led to the widely criticized 2002 national intelligence estimate that said Saddam Hussein possessed large stockpiles of weapons of mass destruction.

Om wikier ligefrem kan redde verden fra krig og ødelæggelse, ved jeg ikke. Men måske kan de hjælpe lidt på vej.

Nyheden stødte jeg på gennem Kairosnews.

Tags: 2 Comments

Happy Halloween?

oktober 31st, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

I aften er allehelgensaften, denneher sære tradition som de går enormt meget op i her i landet med udklædning og usmageligt plastik-tingel-tangel på husene der forestiller spøgelser, græsker og skeletter…

Det kan være lidt svært at forstå synes jeg. Især når man så ganske ofte hører folk sige Happy Halloween!?

Skal det ikke være skræmmende og uhyggeligt?

Det var i hvert fald tanken da jeg for to år siden ligeledes befandt mig i Guds eget land på denne dag, og vi nogle stykker besluttede os for alle at klæde os ud som George W. Bush. Det fik mig til at tænke på et af de meget få stykker videoklip jeg har liggende på computeren, og jeg tænkte videre, at så er det vist tid til at prøve det der YouTube. Adskillige buske der danser med djævlen til Viva Las Vegas – Værsgo:

P.S. Halloween for to år siden faldt to dage før en anden uhyggelig dag.

Tags: No Comments.

Fotografering forbudt

oktober 27th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Jeg har på det seneste oplevet flere steder, hvor der er forbud mod at tage billeder. I enkelte tilfælde giver det mening – det kan være forstyrrende at have folk rendende med kameraer. Det er dog meget sjældent jeg har oplevet at forbuddet underbygges af en egentlig begrundelse. Og oftest er det mig helt ubegribeligt hvorfor man ikke vil have folk til at tage billeder.

Hvad kan der ske ved det andet end at folk tager nogle billeder og deler dem med venner og (u)bekendte og siger ’se, en fed udstilling/forestilling/etc.’? Det virker som om en lidt forskruet ejerskabslogik styrer og siger ‘dette er mit, det skal folk ikke have lov at fotografere’. Eller er det bare mig der overfortolker?

Lad mig give to eksempler: Teater-danse-skramle-larme-forestillingen Stomp i Orpheum Theatre og en tur på MoMA’s P.S.1 i Queens.

Til Stomp gjorde de meget ud at at fortælle (både i programmet, med skiltning og ved at annoncere det i højtalerne før forestillingen) at det var strengt forbudt at tage billeder, og at de ville konfiskere filmen hvis nogen blev taget i at fotografere (ja, deres forbud kunne også godt trænge til at blive afstemt til vore digitale dage). Nogen begrundelse fik man ikke. Og jeg kan ikke komme i tanker om nogen særlig gode grunde. Jeg kan godt se at det ville være forstyrrende for forestillingen hvis folk brugte blitz — men hvis det er grunden kunne man jo bare gøre det strengt forbudt at bruge blitz frem for at tage billeder overhovedet. Jeg ville da gerne have taget et billede så jeg kunne vise mine venner hvordan det ser ud når otte mennesker giver den gas på olietønder og skraldespande. Og chancen for at jeg kunne lokke andre ind at se forestillingen ville nok ikke blive mindre af at jeg kunne supplere med billeder.

På P.S.1 nåede jeg at tage et par billeder inden vi blev gjort opmærksom af en kustode på at var forbudt. Han var oven i købet så venlig at komme med en begrundelse: Hele bygningen skal ses som et kunstværk, så derfor må man ikke tage billeder. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om P.S.1’s officielle begrundelse er den samme som den kustoden fremførte, men lad os antage det. Jeg har al mulig respekt for at ville fremhæve den fascinerende og forfaldne gamle skolebygning som P.S.1 ligger i. Men jeg kan ikke følge den logiske slutning derfra og så til at den ikke må fotograferes? Skulle man se den som et stykke kunst, kan det vel kun være i en postmoderne forstand hvor kunst ikke bare er værker som genier skaber og putter i rammer eller på piedestaler. Og i så fald ville det da være sjovere hvis folk havde lov til at tage billeder af det og tale om det som kunst? Og igen, hvis blitzlys er et forstyrrende problem, så lad forbuddet gå på det og ikke på fotografering overhovedet (sådan er det faktisk på MoMA på Manhattan – man må godt tage billeder, men ingen blitz)

For mig at se ville det give langt bedre mening at man i stedet for forbud gav folk besked om, at hvis de tog billeder af forestillingen/udstillingen/bygningen, kunne de så ikke tagge det med stomp/ps1/nogetandet? På den måde ville man kunne styrke samtalerne på nettet om forestillingen eller udstillingen, og det kan vel kun være i ønskværdigt både for Orpheum og MoMA. Eller hvad?

Her er i hvert fald et billede som jeg har tagget med ps1. Og jeg kan se på fx Flickr at andre snig- fotografer har været på spil…

Tags: 2 Comments

Opdatererens opdatering?

oktober 26th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Mon noget trænger til at blive opdateret?

Tags: No Comments.

Identitetskorrigering: Hacking for det 21. århundrede

oktober 19th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Forleden lærte jeg et nyt udtryk: Identitetskorrigering (eller på amerikansk, identity correction).

Jeg var til et arrangement på Guggenheim hvor kunstnerduoen The Yes Men præsenterede deres arbejde med at korrigere identiteterne for korrupte karakterer på samfundets magtfulde poster.

De har bl.a. i 2004 på BBC World udgivet sig for at repræsentere det multinationale kemi-selskab Dow og leveret en officiel undskyldning og lovning på en betydelig økonomisk kompensation for den fatale kemiske katastrofe i Bhopal, Indien i 1984 — hvor det ansvarlige selskab tilsyneladende bare blev solgt i stedet for at blive stillet til ansvar.

I år fik de lusket sig ind til en konference om genopbygningen af New Orleans, forklædt som representanter fra HUD (U.S. Department of Housing and Urban Development) der annoncerede at de ville genåbne 5000 almene boliger som ikke havde lidt stor skade fra Katrina. Efterfølgende inviterede de presse, entreprenører og offentlighed ud til boligerne så de alle kunne se at det ville være en minimal opgave at gøre dem indflytningsklare igen. Men her stoppede festen. Nyhedsmedierne fik nys om at dette ikke reelt var HUD, og HUD pointerede at husene som tidligere annonceret skulle rives ned og give plads til såkaldt ‘mixed income housing’ i stedet.

Det kalder jeg hacking for det 21. århundrede! En fabelagtig brug af WWW sammen med eksisterende mediekanaler og samfundskonventioner. Se meget mere på deres hjemmeside eller på den fyldige beskrivelse på Wikipedia.

Det lyder som lidt af hvad Ben Hammersley prædikede på reboot 8.0: ‘Be a renaissance man, say yes!’

Ja mand!

Tags: 3 Comments

Drikbar ethos?

oktober 14th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond


Jeg glemte at tjekke varedeklarationen efter. Men mon ikke den lød noget i retning af: Lige dele klogskab, karakter og velvilje?

De er skøre, de amerikanere.

Tags: 3 Comments

Velkommen til New York

oktober 10th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Og så gik der lige halvanden måned uden aktivitet her på notesbloggen. Indtil i dag stod der stadig ’specialetanker og elektroretorik’ som underoverskrift. Det er måske ganske sigende for perioden her efter specialet blev afleveret — i hvert fald i forhold til den første halvdel af udsagnet.. Nu har jeg slettet ’specialetanker’.

I mellemtiden er jeg flyttet til New York for et halvt års tid, og her er der mildest talt nok at se til.

Jeg bruger en del af min tid som “Curatorial Intern” i organisationen Rhizome.org som er et spændende samlingssted for new media-kunst og -kultur. Det giver mig et ganske godt indblik i de mere kunstneriske aspekter af digital kommunikation og kultur — noget jeg forhåbendlig også finder lejlighed til at reflektere lidt mere over her på notesbloggen.

Derudover hjælper jeg Trine-Maria og Thomas fra Social Square med research til en bog om weblogs som skal udgives på Børsens forlag i starten af 2007. Bogen har selvfølgelig fået sin egen blog som gik i luften for nogle dage siden, og som forhåbentlig kan skabe noget god diskussion af hvad der bør være med i sådan en lille bog om weblogs og deres rolle i organisationer. Her til at starte med handler det om hvordan man skal definere en weblog — kommentarer er velkomne.

Jeg har også forsøgt at gøre mig lidt som brugtvognsforhandler for et par venner som kørte en bil fra LA her til New York uden at nå at få den solgt inden de drog tilbage til DK. Hvis nogen lige står og mangler en stor bil i New York, er der er godt tilbud her. Men det skal gå stærkt, for der kommer en mand i dag som lød næsten sikker på at han ville gøre en ende på min karriere som bilsælger. Jeg krydser mine fingre.

Forhåbentlig kommer jeg i gang med lidt elektroretoriske tanker her på notesbloggen igen. Også nu hvor der ikke længere er et speciale hvorfra der jævnligt skal laves overspringshandlinger — men hvor der til gengæld hele tiden er tusind ting at tage sig til i denne by der ikke vil sove.

Tags: No Comments.

Wikipedia og wikier i organisationer

august 21st, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

På onsdag arrangerer Social Square som jeg har arbejdet lidt for ved siden af studierne, et informationsmøde om Wikipedia og brugen af wikier i organisationer.

Anders og jeg skal med udgangspunkt i vores netop afleverede speciale lave et oplæg om Wikipedia — om hvordan det fungerer og hvorvidt der kan skabes troværdighed i sådan et afsenderløst miljø. Derudover skal fokus hovedsagligt være på perspektiver for brug af wiki-teknologi i organisationer.

Formatet er et ‘gå tidligt hjem’-møde fra klokken 14:30-16:30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig — mere om det hele på Social Squares blog.

Tags: No Comments.

Færdigt speciale: Wikipedia – viden som social handlen

august 15th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Så er specialet trykt og færdig! Eller forladt for nu, som et citat deri siger rammende om hvordan det man skriver sjældent føles helt færdigt.. Titlen blev “Wikipedia – viden som social handlen”, og det ser sådan her ud i sin gammeldags, fysiske papirform:


Det kan findes som pdf her. Versionen på specialewikien er ikke helt så færdig da vi lavede den sidste redigering i et tekstbehandlingsprogram på vores respektive computere (noget der hurtigt gav anledning til lidt versionforvirring og mindede os om hvor godt et værktøj wikien har været til at skrive sådan en opgave sammen). Vi satser på at have en wiki- eller html-version klar inden længe… først skal der lige slappes lidt af!

Tags: 2 Comments

Hvordan er det nødvendigt at lukke et bibliotekskatalog i 10 dage?

august 11th, 2006 by Niels Mølbjerg Lund Pedersen
Respond

Gad vide om der er andre end mig der sidder med en afleveringsfrist for speciale den 15. august og måske kunne tænke sig at søge efter en bog eller to i Det Kongelige Biblioteks katalog? Synd for os:

Tags: 3 Comments