Jeg støder jævnligt på projekter og diskussioner om troværdigheden på Wikipedia, og de seneste uger er jeg faldet over tre eksempler på nogle ret håndgribelige, kvantitative og interessante bud på at vurdere/indikere/højne Wikipedias troværdighed. Dem synes jeg lige jeg vil nævne.
Farvekoder for troværdighed?
Luca de Alfaro, datalog fra UC Santa Cruz, har udviklet et program, der kan farvekode wikipedia-opslag efter hvor troværdige de er – baseret på historikken for de brugere der har redigeret i artiklen. Farvekoden bestemmes ud fra hvilke brugere der har redigeret i artiklen, og den respektive troværdighed for disse brugere udregnes på baggrund af deres redigeringshistorie. Jo længere tid brugernes redigeringer får lov til at stå, jo mere troværdighed tildeles de.
Tekst på hvid baggrund er som udgangspunkt til at stole på; jo mørkere orange den er farvet, jo mere grund er der til at stille spørgsmål ved troværdigheden. Således kan man se at for eksempel artiklen om Dallas Cowboys er forholdsvis troværdig:
Man kan læse mere på projektets wiki eller se en demo af projektet hvor et par hundrede wikipedia-artikler er importeret og analyseret.
Det ser umiddelbart lidt forvirrende ud, og det er i mine øjne en grov forsimpling, hvis man udelukkende vurderer troværdighed på dette grundlag. Men det er et prisværdigt initiativ at forsøge at indikere nogle af de konklusioner man kan drage ved at nærstudere artiklers og brugeres redigeringshistorik.
Jeg hørte først om projektet via Boing Boing.
Videnskabelig rygdækning
Det andet eksempel er fra augustnummeret af nettidsskriftet First Monday hvor der er en interessant artikel der undersøger Wikipedia-artiklers troværdighed på baggrund af hvor flittigt de citerer anerkendte forskningstidsskrifter. Til grund for undersøgelsen ligger en bestemt standard for henvisninger til forskningsartikler som blev introduceret på Wikipedia i 2005.
Selvom Wikipedia-artikler ikke citerer på linie med andre videnskabelige kilder, så finder undersøgelsen en stigende – og i stigende grad systematisk – brug af kilder. På den baggrund vurderes det at Wikipedia er hastigt på vej til at blive en yderst nyttig og troværdig kilde.
Sporing ad IP-adresser
Det sidste interessante eksempel jeg vil trække frem her, er også det der har fået langt mest opmærksomhed i både blogosfære og traditionelle medier. Det drejer sig om Wikipedia Scanner som er programmeret af Virgil Griffith, studerende fra Cal Tech. Det er et program der kan analysere de IP-adresser der står bag anonyme redigeringer på Wikipedia på en måde der gør det muligt at spore om nogen fra eksempelvis en større virksomhed eller organisation har været inde at rette i (pynte på) artiklen om virksomheden.
Det er en bemærkelsesværdig og smart lille løsning til at holde øje med hvad der sker på Wikipedia, og om der kunne være andledning til at læse artikler med større eller mindre skepsis.
Lige så bemærkelsværdigt er det dog hvor stor opmærksomhed denne historie har fået – for det er jo egentlig en gammelkendt problematik på Wikipedia. Prisværdigt med et redskab der kan hjælpe lidt til i vores vurdering af det vi læser, men som jeg ser det slet ikke noget der giver anledning til at gentænke hvordan vi opfatter Wikipedia og dens troværdighed – som der nogle steder lidt lægges op til. Læs en fin kommentar på dette ovre på Radar. Og se en fyldig historie om Wikipedia Scanner hos Wired.
Hvad er troværdighed?
Disse eksempler på at analysere Wikipedias troværdighed er guld værd i forhold til at arbejde imod en forståelse af dette fænomen – som trods alt stadig kun har seks år på bagen. Men de vidner som jeg ser det også om hvor kompleks og sammensat en størrelse troværdighed er. Og det vil for mig aldrig være særlig troværdigt at vurdere troværdigheden udelukkende på baggrund af det ene eller andet isolerede parameter.
Tags: 6 Comments
6 responses so far ↓
Det er mærkeligt, at der (stadig) er så stor fokus på “troværdighed” på Wikipedia.
Forstås “troværdighed” som sandruelighed og sandhed kommer det efter min mening slet ikke tæt på det der egentlig gør Wikipedia (og wikier som sådan, tror jeg) værdifulde og til nyttige værktøjer.
Det forbipasserer den forandring af teksten som wikier har medvirket til. Fra tekst som bærer af en fast forankret betydning (som ideal hvertfald) til tekst som proces.
Tekst som bærer af fast betydning kan måles i fht noget andet, f.eks. en virkelighed – selvom den indiskutabelt er foranderlig og underlagt diverse foranderlige sociale diskurser og hvad ved jeg. Det er ret svært at måle troværdighed i den kontekst alene – troværdigt for og i fht. hvem? I fht. hvornår? Og ikke mindst, i fht. hvilken anvendelse af den pågældende information?
Men for tekst som proces er det knapt så interessant at måle troværdighed, ihvertfald set i fht en udenforstående sandhed eller virkelighed. Betydningen er her flydende og “konstant igang med at blive skabt”. Det er derfor meget mere interessant, at analysere og perspektivere intentionerne bag enkelte tilføjelser og den kontekst de er en del af. Om det er troværdigt eller ej er her ligegyldigt – her kan selv en tilføjelse være direkte løgnagtig (i “tekst som bærer af fast betydning”-forstand) og fortælle noget interessant. F.eks. fortæller Wikipedias mange spammere og rebeller jo en del om Wikipedias sociale kultur og opbygning af virtuelt community.
Opfattes “troværdighed” som tillid og autenticitet osv. begynder det straks at blive meget mere interessant. I den forstand vil jeg mene at Wikipedia er gennemtroværdigt, da hver eneste tilføjelse af information er (principielt) gennemsigtig for enhver læser – i modsætning til andre, langt mere fortolkende medier.
Hej Morten. Tak for kommentaren. Jeg er i høj grad enig i mange af dine betragtninger om end jeg finder det yderst interessant at beskæftige mig med “troværdighed” i forbindelse med Wikipedia.
Men troværdighed er for mig at se netop heller ikke noget skal ses i forhold til en objektivt målbar sandhed. Det er en form for dynamik der kan opstå i situationen – netop en form for (på mange måder irrationel) tillid mellem afsender- og modtagerinstans.
Vi lavede i vores speciale et forsøg på at skelne mellem troværdighed og pålidelighed – netop for at pointere at det de fleste forsøger at måle på når de fx tæller faktuelle fejl på Wikipedia er pålidelighed. Og pålidelighed er et delelement af troværdighed, men der skal mere til.
Ved eftertanke mener jeg nok også at ovenstående behandlinger af Wikipedia mest handler om pålidelighed. En vurdering af troværdighed må – som jeg også antyder mod slutningen – bero på et betydeligt mere komplekst billede.
Jeg kan udmærket følge den form for troværdighed du skildrer, som en dynamisk tillid i situationen – det er det jeg vil kalde “tekst som proces”, hvor tekstens betydning vurderes og vinder troværdighed/anvendelse i den konkrete anvendelses-situation.
Der hvor jeg synes alle de 117 forsøg på at “måle” Wikipedias troværdighed går galt i byen og bliver uinteressante, er når målingen løsrives fra den proces eller den kontekst, den indgår i. Hvis en viden er kontekstafhængig, brugsafhængig og “tekst som proces” som konstant redefineres, så er det jo ligesom at sammeligne rosiner og spegepølser, når man forsøger at måle troværdighed på baggr. af på forhånd vedtagne kategorier (som i nogle af de eksempler du nævner i indlægget).
Med andre ord, når du skriver at “det vil for mig aldrig være særlig troværdigt at vurdere troværdigheden udelukkende på baggrund af det ene eller andet isolerede parameter” – så er jeg 100% enig
…og jeg kan godt se at hvis man ser bort fra den sætning du trækker frem her til sidst, kan mit indlæg godt læses som en ikke intenderet hyldest til disse mange “troværdighedsanalyser” isoleret set.
Tror også jeg havde ment at sætte et spørgsmålstegn efter titlen: Mit syn på på troværdighed har jo netop længe været at disse kvantitative analyser godt kan være værdifulde, men at troværdighed samlet set aldrig bliver nogen håndgribelig størrelse.
[...] vis det er et ganske godt billede på hvordan troværdighed på nettet (som vi bl.a. kom ind på i et tidligere indlægs kommentarspor) nødvendigvis må ses som en flydende størrelse der kun kan fungere i en vis grad af [...]