nillers notesblog

To filmmagere satte sig for at lave en koncertfilm med bandet The Shins med filmklip optaget af publikum under koncerten på deres egne digitalkameraer og mobiltelefoner. Noget af resultatet kan ses her:

En Fantastisk ide! Koncertfilm skal jo netop ofte give en fornemmelse af hvordan det er at stå blandt publikum, og det gør disse mange rystede, kornede, dårligt lysafstemte osv. optagelser i allerhøjeste grad. Og det er helt sikkert heller ingen dårlig måde at engagere sine fans på for The Shins…

Jeg stødte på historien i januarnummeret af Wired.

Til dem der ikke allerede kender The Shins, kan jeg varmt anbefale dem — i mine øjne noget af det bedste indie-pop-rock (eller hvad man nu skal kalde det) leveret de seneste år. Og så kommer de fra New Mexico, hvilket heller ikke tæller ned i min bog.

Tags: No Comments.

Manden bag Wikipedia, Jimmy Wales, er tilsyneladende frisk på at tage kampen op mod Google når det gælder websøgning. Ifølge Wired News vil han med Wikia Search forsøge at skabe en mere menneskelig og åben informationssøgning som i højere grad skal være i stand til at give folk det de søger, og som skal være mere modstandsdygtig overfor søgemaskinehacks.

Jeg har svært ved helt at se for mig præcis hvordan det kommer til at fungere, men jeg synes det lyder som et kærkomment supplement til Google, og jeg synes det giver mening når Wales siger: “We all have a pretty good intuitive sense of what a good search result is. A variety of different factors make a search result ‘good,’ qualitatively speaking. How we get those kinds of results for the most possible searches depends on a lot of factors.”

Det handler om at få den konkrete, menneskelige situation mere med ind i søgningen. At give søgningen et mere kvalitativt islæt. Jeg formoder at det kunne bære mere hen imod en form for retorisk informationssøgning (noget som en medretoriker har skrevet speciale om). Eller hvad?

Wales spår at det vil tage mindst et par år før Wikia Search vil udvikle sig til noget der batter. Det kan godt være meget lang tid på WWW… jeg væbner mig med tålmodighed.

Tags: No Comments.

Jeg sætter stor pris på min e-Boks. Mest fordi den gør at jeg slipper for nogle papirbreve – ikke fordi jeg synes tjenesten fungerer særlig godt. For eksempel har jeg tit stenet over de emails jeg får fra e-boks hvor der står at jeg har fået post. Emnet er altid det samme – “Post i e-Boks til Niels M. L. Pedersen” – og man får aldrig anden info end hvilken afsender man har fået post fra. Ja, nogen gange kan de ikke engang informere om det, og beskeden ser således ud:

Når de får afsendernavnet med, kunne de så ikke i det mindste fortælle mig hvad det er der er kommet fra den afsender? Måske endda gøre det i emnelinien i stedet for at minde mig om mit eget navn der? Ret forbløffende at det ikke fungerer bedre efter over fem år…

Tags: 2 Comments

RSS eller web feeds er for mig at se et fascinerende, uundværligt, men også problematisk fænomen (jeg skal ikke her forsøge mig med en fyldestgørende forklaring på hvad det er — nogle udmærkede bud kan findes på about.com, vertikal.dk og Wikipedia).

Det har stået ret sløjt til med aktiviteten her fra notesbloggen den sidste måneds tid. Sideløbende med det har jeg heller ikke været flittig til at holde øje med de feeds jeg som regel nyder at følge. Så åbner jeg min bloglines-konto og møder:

Hvordan skulle man nogensinde kunne læse knap 5000 blogindlæg? Med min læsehastighed ville det tage så lang tid at der ville være kommet mindst 5000 mere inden jeg var færdig…

Et problem ved RSS som jeg ser det, er at man aldrig kan få det hele med. Det gode ved RSS er omvendt at man meget nemmere får mere med end på alle mulige andre måder. Altså at RSS er et fantastisk navigationsværktøj i read-write-web, men også et værktøj der kan være frustrerende fordi man bliver opmærksom på at man som enkeltperson aldrig kan rumme mere end en brøkdel af alt det man gerne ville.

Jeg har ikke lige konkrete tal for hvor udbredt brugen af RSS rent faktisk er (modtager gerne kommentarer hvis nogen har), men jeg har indtryk af at mange tøver med at tage teknologien til sig. Det tror jeg bl.a. kan skyldes denne hurtige og meget håndgribelige fornemmelse af informationsoversvømmelse. Det er anderledes end mange tidligere distributions- og publikationsformer som oftere synes båret af en idé om at kunne give et fyldestgørende, afgrænset, måske endda sandt billede af verden.

Et andet problem er at forkortelsen RSS er ganske intetsigende for de fleste normale mennesker — som det også er blevet påpeget af Jakob Nielsen der foreslår at man i stedet bruger “news feeds”. Jeg er ikke lige stødt på ideer til en sigende dansk term, men kan sagtens se det problematiske i både “RSS” og “feed” i en dansk kontekst.

Hvorom alting er, ville jeg efterhånden have svært ved at leve uden min feed-læser — også selvom jeg til tider vil blive lidt overvældet af hvor meget jeg ikke får med. For noget tid siden hørte jeg lidt diskussion af denne problematik i en Boing Boing-podcast hvor en af værterne anbefalede at man simpelthen en gang imellem tog en backup af de feeds man abonnerer på (en såkaldt OPML-fil) og så slettede dem alle og startede på en frisk.

Måske jeg skulle prøve det…

Tags: 6 Comments

For godt en måned siden lancerede Gyldendal webudgaven af deres ecyklopædier i Gyldendals Online Leksikon. Jeg har været spændt på denne lancering siden jeg læste om planerne i starten af året. Resultatet er desværre skuffende: det er et brugerfjendtligt forsøg på at digitalisere tre trykte værker.

Der er i mine øjne ikke tvivl om at der er meget information af ganske høj kvalitet i Den Store Danske Encyklopædi som er blevet til over en årrække. Denne har man så siden forsøgt at kondensere til henholdsvis et tre- og et et-bindsvæk fordi det nu en gang ikke er alle danskere der vil betale for at hele Danmarks encyklopædi skal fylde hylderne i hjemmene. Når den trykte bog er formatet, giver disse tre udgivelser utvivlsomt mening i forhold til at nå varierende efterspørgsler.

Men det er som om Gyldendal har glemt at den trykte bog er ikke formatet for Gyldendals Online Leksikon. Man har simpelthen med vold og magt forsøgt at proppe disse tre indbundne værker ned i et website.

Hvorfor i alverden skal man vælge mellem at læse korte, lange og encyklopædiske opslag om det man har søgt på? Det må simpelthen kunne gøres smartere når man ikke er bundet af bogens begrænsninger. Nej, det er givetvis ikke alle der er interesserede i at læse de lange opslag, men de skulle vel også gerne være skrevet så man ikke skal læse fra ende til anden for at få noget ud af det?

Tredelingen virker også tåbelig i forhold til at dette online-værk lanceres sammen med en intention om at holde artiklerne opdaterede — noget der helt sikkert er dyrt og vel kun bliver dyrere (eller mere mangelfuldt udført) hvis alle ændringer skal formuleres forskelligt i tre opslag.

I Berlingske Tidende den 3. november beretter direktør Lars Boesgaard at der med Gyldendals Online Leksikon er tale om “en total omdefinering af måden at formidle på”.

Det ville være synd at sige! Det er et forkølet forsøg på at præsentere tre indbundne værker i et nyt format, tilsat lidt interaktivitet (meget lidt), nogle få (meget få) links samt lidt lyd og grafik. Og så har man tilmed pakket det grimt og meget lidt brugervenligt ind — et hav af scrollbarer, lidt som websites så ud for meget længe siden.

Øvrige reaktioner jeg er stødt på: Politiken giver den en lunken anmeldelse under titlen “Spæd og lovende kæmpe”, Informations Radar sabler den ned, Berlingske priser at “Encyclopædien gør op med kommunismen”, Weekendavisen skriver uden den store begejstring “Se under missing link”, og asynkrone Andreas sviner webløsningen til. Og forbløffende nok har adskillige medier de seneste dage kunnet berette at der vist allerede er solgt 45.000 eksemplarer af DVD-udgaven hvor der medfølger et års abonnement til Gyldendals Online Leksikon.

(Politikens anmeldelse er desværre ikke tilgængelig online, Weekendavisens kræver anonnement og Berlingskes at man opretter sig som Guld-VIP(!?)…)

Man kan prøve Gyldendals Online Leksikon gratis i en uge her.

Tags: 4 Comments

For en måneds tid siden skrev jeg lidt om Intellipedia — en wiki introduceret blandt amerikanske efterretningstjenester. Nis som er betydeligt klogere på efterretningsretorik end mig, har også skrevet lidt om det.

I denne weekend hedder hovedartiklen i NY Times Magazine Open Source Spying, og teaseren lyder på forsiden: “Could wikis and blogs prevent a terrorist attack? Inside Washington’s new cyberintelligence community”.

Det er en grundig og kritisk artikel der forholder sig til de kommunikative udfordringer man står overfor i efterretningsbranchen, og hvordan redskaber som wikis og blogs bliver brugt og kan være en hjælp til nogle af — men langt fra alle — disse udfordringer.

Lidt lang artikel, men anbefalelsesværdig læsning hvis man interesserer sig for hvordan fænomener som wikis og blogging har relevans for mange organisationer i vore dage.

Tags: No Comments.

For over et halvt år siden opsagde jeg med glæde mit abonnement hos Sonofon. Siden er jeg til min forundring blevet ved med at modtage emails fra “Sonofon Stamkunde”, men jeg har ikke lige fået gjort noget ved at få de mails frameldt – nok mest fordi det vist involverede mere end et klik.

Forleden modtog jeg endnu en mail fra Sonofon Stamkunde med en lidt sen meddelelse om at de er kede af at jeg har valgt at opsige mit abonnement. Bedre sent end aldrig, tænkte jeg, men så læste jeg videre og kunne forstå at jeg tilsyneladende stadig vil blive betragtet som Stamkunde. Meget mærkeligt — jeg tænker umiddelbart på mig selv som lidt det modsatte.

Hallo, Sonofon! I må simpelt stramme op på hvordan I taler til jeres kunder og til os der har valgt noget andet.

Tags: No Comments.

I denne måneds udgave af First Monday, et peer-reviewed web-tidsskrift om internettet, kan man finde artiklen “An empirical examination of Wikipedia’s credibility”.

Med en ret begrænset mængde respondenter undersøges det hvorvidt universitetsforskere finder Wikipedia troværdigt. Nogle bliver bedt om at vurdere troværdigheden med udgangspunkt i en artikel indenfor deres eget ekspertdomæne, andre med udgangspunkt i en tilfældig artikel. Desuden undersøges respondenternes vurdering af Wikipedias troværdighed som helhed og deres generelle forhold til information på internettet.

Undersøgelsen peger på at både Wikipedia som helhed, artiklernes forfattere, og artiklerne i sig selv bliver vurderet med forholdsvis høj troværdighed. Interessant er det især at artiklerne indenfor folks eget ekspertområde bliver vurderet med højere troværdighed end de tilfældige artikler — noget der kan pege på at troværdighedsvurderingen af de tilfældige artikler er underdrevet, og ikke at vurderingen af ekspertartiklerne er overdrevet. Altså alt i alt et tegn på at Wikipedia-artikler som regel har grund til at blive tillagt høj troværdighed.

Undersøgelsen skal dog ikke ses som et entydigt slag for Wikipedias velsignethed — det pointerer forfatteren da også selv, og undersøgelsen peger også på at respondenterne fandt fejl i 13 procent af Wikipedias artikler.

Artiklens statistiske grundlag er sparsommeligt, og diskussionen af resultaterne er alt for kort og mangelfuld — nok mest fordi den er skrevet i en informationsvidenskabelig tradition hvor man ikke bør pønse på noget som man ikke har håndgribeligt statistisk belæg for. Det er synd i mine øjne.

Men den kan være en fin artikel til inspiration for undersøgelser af troværdighed i forbindelse med Wikipedia og webmediet mere generelt.

Tags: No Comments.

Jeg nåede vist aldrig at se København fra en DC9, men til gengæld sidder jeg lige nu for første gang på nettet langt, langt oppe over jorden i en flyvemaskine. Skønt.

Respekt til SAS for — ifølge dem selv — at være det første flyselskab til at tilbyde trådløst internet på alle interkontinentale fly. En lovligt langsommelig registreringsproces, men til gengæld er det gratis for alle — uanset klasse.

Tags: 2 Comments

ComOn har i dag en kort artikel om at den tyske Wikipedia er blevet brugt til at sprede en trojansk virus. Det er en kort notits, sparsommelig med informationerne, og fordi overskriften hedder “Spreder virus med Wikipedia”, og artiklen ikke melder noget om hvorvidt denne spredning blev stoppet, så kunne man som læser komme til at tænke at det bare kører derudaf med virusspredning på Wikipedia.

Det er så vidt jeg kan læse mig til andre steder ikke tilfældet.

Historien er at nogen har redigeret en tysk Wikipedia-artikel om en bestemt version af en orm. De har indsat et link som indikerede at det førte til et program der kunne fikse en ny version af ormen, men i realiteten førte linket til noget kode designet til at inficere den besøgende PC. Herefter blev der sendt mails ud som gav sig ud for at komme fra Wikipedia, og fordi disse mails linkede til en legitim side (Wikipedia-siden) og ikke direkte til virusen, kom de igennem mange spam-filtre. Hermed blev Wikipedia-folk dog også opmærksomme på det lynhurtigt og fjernede linket fra siden med det samme. Desværre gik der noget tid inden alle tidligere versioner af siden var fjernet, og således virkede nogle af linkene i spam-mailene i noget tid fordi de linkede til en historisk side.

Jeg har ikke kunnet finde information om hvor lang tid linket fik lov at blive i Wikipedias historik, eller hvor mange mennesker der rent faktisk endte med at klikke sig fra deres mail til Wikipedia-siden og videre til virusen. Men det er første gang jeg ser en nyhed om at nogen har forsøgt at sprede virus gennem Wikipedia, og med det in mente virker det til at det gik ret hurtigt og smertefrit med at få has på dette forsøg på virusspredning.

Så åbenheden i Wikipedias struktur giver ganske rigtigt en vis sårbarhed for folk med uædle intentioner, men det er omvendt også den åbne struktur med så mange engagerede der gjorde at det gik så stærkt med at få det stoppet igen. Det aspekt af historien synes jeg ikke man får med når man i ComOn kun læser at der spredes virus gennem Wikipedia.

Lidt flere kilder til historien er bl.a.: CNET News, Sophos, Wikipedia selv.

Tags: 3 Comments