nillers notesblog

Via Boing Boing. Tak til Henrik for at gøre mig opmærksom på linket. Det er som tidligere nævnt langt fra altid jeg får fulgt med i alt hvad der publiceres i dette “directory of wonderful things”.

Tags:   sjov · wikipediaNo Comments.

Gad vide om de nu trækker vores speciale tilbage?

Tags:   sjov · wikipedia2 Comments

Endelig bærer min sparsommelige karma i K-forums lille parallelblogosfære frugt

Tags:   kforum · sjov · spam2 Comments

Stødte på en interessant historie i dagens Nyhedsavisen om en tysk by hvor de har planer om at fjerne alle lyskryds, trafikskilte og fortove. Tanken er at man på den måde gør folk mere opmærksomme i trafikken. Og efter sigende har en Hollandsk by allerede bevist at det virker.

Det sker under sloganet “usikkerhed giver sikkerhed”, og jeg kunne ikke lade være med at drage en analogi til de mange diskussioner om hvad man kan stole på, og hvor det er sikkert at færdes på nettet.

For som jeg ser det, kan man som webbruger kun bruge Wikipedia og millioner af blogs til noget hvis man opretholder et engagement og en opmærksomhed omkring sammenhæng og tilblivelse.

Omvendt kan man som konventionel læser hurtigt døse hen hvis man bare tager Britannica og sin daglige avis med deres helt faste rammer for gode varer.

Og jeg ved godt det nok ikke er helt så sort/hvidt. Men jeg synes på sin vis det er et ganske godt billede på hvordan troværdighed på nettet (som vi bl.a. kom ind på i et tidligere indlægs kommentarspor) nødvendigvis må ses som en flydende størrelse der kun kan fungere i en vis grad af kaos.

(Jeg kunne ikke lige finde et link til artiklen på avisen.dk. Troede egentlig Nyhedsavisen havde alle deres artikler online med permalinks, kommentarer osv… måske er det bare mig der er en spade til at søge på deres site. Man kan evt. læse historien i en irriterende flashlæser her. Den hollandske trafikforsker Hans Monderman som har inspireret til projektet, kan man læse mere om på fx Wikipedia

Tags:   selvorganisering · wikipediaNo Comments.

Gad vide om det er med vilje at dette ikon ligner en dårlig efterligning af det klassiske Mac-ikon – bare med sur mund:

Ikonet mødte jeg på Telias website. Her er det klassiske Mac-ikon fra 1984 til sammenligning:

Hvis ligheden er med vilje, er det jo ironisk – vel nærmest sarkastisk – at de nedenunder beder brugeren installere Internet Explorer. Det kan man ikke på Mac (i hvert fald ikke med OSX). Derfor må Mac’en (og macbrugeren) forblive sur på Telias site

Tags:   brugervenlighed · mac2 Comments

Wikipedia hvis den skulle trykkes som god gammeldags flerbindsencyklopædi:

Og så er størrelsen endda vurderet konservativt – bl.a. uden billeder.

Set på blogoscoped. Tak til Lass for tippet.

Tags:   visualisering · wikipedia1 Comment

Er det kun i min Gmail-indbakke at Kommunikationsforums nyhedsbrev ser helt herrens ud?

Jeg har lige præsteret at scrolle hele vejen igennem uden at få øje på artiklerne – ikke just hensigtsmæssig kommunikation

Og jeg tænker næppe jeg er den eneste Gmailbruger blandt de nu over 20.000 modtagere…

Tags:   kforum · nyhedsbrev2 Comments

Tre af mine medstuderende startede under valgkampen i 2005 spinkontrol.dk – et site der havde til formål at holde øje med manipulerende spin fra partier og andre aktørers side under valgkampen. Ideen var at en række tilmeldte observatører uden partipolitisk tilhørsforhold kunne indsende “observationer” af spin som de tre redaktører så stod for at redigere og organisere. (Hvis jeg husker ret.)

Det hele endte desværre med at lukke ned inden valgkampen overhovedet kom i gang – mest af alt fordi bagmændene følte at forventningerne til deres tjeneste som en slags alvidende kontrolinstans var blevet så høje at de med deres sparsomme resourcer aldrig kunne leve op til dem.

Nu har Martin ovre på Unge Kommunikatørers blog annonceret at de er på udkig efter nogen som har mod på at tage projektet op igen i forbindelse med den valgkamp som vi mere eller mindre snart har i vente. Det kunne være en spændende udfordring.

Men hvordan undgå at det ender med at nogle få hænder sidder med alt arbejdet og ansvaret? For mig at se er det oplagt at udtænke en model hvor langt flere har mulighed for at byde ind med observationer. Som der peges på i kommentarerne til indlægget, skal det ikke være en diskussionsklub, og det skal være noget andet end den kontrol man til en vis grad kan finde frem til i en rent anarkistisk blogosfære.

Der skal klart være en markant redaktørinstans, men det kunne være interessant hvis nogen fandt på en hensigtsmæssig måde at sammentænke det med nogle af de dynamikker med input fra masserne som man bl.a. ser på tjenester som digg, del.icio.us/popular, Dell IdeaStorm.

Jeg tror i hvert fald jeg lader opfordringen gå videre til de studerende på kurset Social software som Morten og jeg startede netop i dag – et muligt eksamensprojekt?

Tags: No Comments.

Jeg støder jævnligt på projekter og diskussioner om troværdigheden på Wikipedia, og de seneste uger er jeg faldet over tre eksempler på nogle ret håndgribelige, kvantitative og interessante bud på at vurdere/indikere/højne Wikipedias troværdighed. Dem synes jeg lige jeg vil nævne.

Farvekoder for troværdighed?
Luca de Alfaro, datalog fra UC Santa Cruz, har udviklet et program, der kan farvekode wikipedia-opslag efter hvor troværdige de er – baseret på historikken for de brugere der har redigeret i artiklen. Farvekoden bestemmes ud fra hvilke brugere der har redigeret i artiklen, og den respektive troværdighed for disse brugere udregnes på baggrund af deres redigeringshistorie. Jo længere tid brugernes redigeringer får lov til at stå, jo mere troværdighed tildeles de.

Tekst på hvid baggrund er som udgangspunkt til at stole på; jo mørkere orange den er farvet, jo mere grund er der til at stille spørgsmål ved troværdigheden. Således kan man se at for eksempel artiklen om Dallas Cowboys er forholdsvis troværdig:

Man kan læse mere på projektets wiki eller se en demo af projektet hvor et par hundrede wikipedia-artikler er importeret og analyseret.

Det ser umiddelbart lidt forvirrende ud, og det er i mine øjne en grov forsimpling, hvis man udelukkende vurderer troværdighed på dette grundlag. Men det er et prisværdigt initiativ at forsøge at indikere nogle af de konklusioner man kan drage ved at nærstudere artiklers og brugeres redigeringshistorik.

Jeg hørte først om projektet via Boing Boing.

Videnskabelig rygdækning
Det andet eksempel er fra augustnummeret af nettidsskriftet First Monday hvor der er en interessant artikel der undersøger Wikipedia-artiklers troværdighed på baggrund af hvor flittigt de citerer anerkendte forskningstidsskrifter. Til grund for undersøgelsen ligger en bestemt standard for henvisninger til forskningsartikler som blev introduceret på Wikipedia i 2005.

Selvom Wikipedia-artikler ikke citerer på linie med andre videnskabelige kilder, så finder undersøgelsen en stigende – og i stigende grad systematisk – brug af kilder. På den baggrund vurderes det at Wikipedia er hastigt på vej til at blive en yderst nyttig og troværdig kilde.

Sporing ad IP-adresser
Det sidste interessante eksempel jeg vil trække frem her, er også det der har fået langt mest opmærksomhed i både blogosfære og traditionelle medier. Det drejer sig om Wikipedia Scanner som er programmeret af Virgil Griffith, studerende fra Cal Tech. Det er et program der kan analysere de IP-adresser der står bag anonyme redigeringer på Wikipedia på en måde der gør det muligt at spore om nogen fra eksempelvis en større virksomhed eller organisation har været inde at rette i (pynte på) artiklen om virksomheden.

Det er en bemærkelsesværdig og smart lille løsning til at holde øje med hvad der sker på Wikipedia, og om der kunne være andledning til at læse artikler med større eller mindre skepsis.

Lige så bemærkelsværdigt er det dog hvor stor opmærksomhed denne historie har fået – for det er jo egentlig en gammelkendt problematik på Wikipedia. Prisværdigt med et redskab der kan hjælpe lidt til i vores vurdering af det vi læser, men som jeg ser det slet ikke noget der giver anledning til at gentænke hvordan vi opfatter Wikipedia og dens troværdighed – som der nogle steder lidt lægges op til. Læs en fin kommentar på dette ovre på Radar. Og se en fyldig historie om Wikipedia Scanner hos Wired.

Hvad er troværdighed?
Disse eksempler på at analysere Wikipedias troværdighed er guld værd i forhold til at arbejde imod en forståelse af dette fænomen – som trods alt stadig kun har seks år på bagen. Men de vidner som jeg ser det også om hvor kompleks og sammensat en størrelse troværdighed er. Og det vil for mig aldrig være særlig troværdigt at vurdere troværdigheden udelukkende på baggrund af det ene eller andet isolerede parameter.

Tags: 6 Comments

Kender du til nogle gode eksempler hvor danske virksomheder eller organisationer bruger wikier internt eller eksternt?

Så skal du være meget velkommen til at hjælpe ovre i Social Squares wiki hvor vi har sat gang i et forsøg på at samle en liste med eksempler på professionelle wikier i Danmark.

Det er ganske nemt: Hvis du kender til et eksempel, klikker du ind på siden her, klikker på “Redigér” og føjer til.

Eller du kan smide en kommentar her hvis du ikke lige orker at wikie…

Tags: No Comments.